Omvendt deltagelse

Tag fat i en gruppe unge, som I kender, og som I ved kom­mer i insti­tu­tio­nen (fast track). Plan­læg to møder med de unge.

Det er vigtigt på møderne at fremhæve, at alt tages alvorligt, at ordet er frit, og at det er for­budt at diskutere. Det er en god idé at tale i stiko­rds­form, da det der bliv­er sagt skal noteres i stiko­rd på ’vægavis­er’, så alle kan se, hvad er der bliv­er noteret. Vægavis­erne fra første møde hænges op til det andet møde og anven­des som fælles afsæt.

Find en overskrift/et tema, som grup­pen er optaget af: “Livet i klubben”, “Klubben i området”, “Det gode unge­liv i klubben”…

1. Kri­tik­fase: Snak med de unge om hvad der er galt – kri­tik og util­fred­shed med ‘temaet’.

Skriv det op.

2. Utopi­fase: Hvor­dan skulle det være hvis I (de unge) selv kunne bestemme?

Skriv det op.

3. Realis­er­ings­fase: Mind dem om deres idéer – hvad vil de gerne realis­ere og hvor­for? Snak med afsæt i over­skriften og snak med dem om hvor de kunne starte? Hvad og hvor­dan vil de gøre?

Efter andet møde plan­lægges efter­føl­gende møder, hvor de unge selv går i gang med at plan­lægge og udføre de idéer til foran­dring, som de er blevet enige om. Husk det er de unge, som har ejer­skab over processen, mens det er pæd­a­gogernes opgave at under­støtte forløbet.

• Sæt rum­met så det ind­by­der og inviter­er til deltagelse.
• Indret rum­met fysisk, så det inviter­er til dia­log. Brug den fysiske indret­ning til at ’vende’ rum­met om.
• Hav øje for, at det fysiske rum under­støt­ter magten i rum­met – hvem/hvad skal dominere? 
• Rum­met sig­nalerer bestemte ting – fx. et klas­seværelse og et krea-værk­st­ed. Måske kan I finde et sted I ikke ple­jer at være sam­men i? 
• Stræb efter at skabe det samme rum hver gang. Brug fx. vægavis­er og arte­fak­ter som fx. blom­ster, stoleopstilling.

Læse mere om hvor­dan du arbe­jdet med rum­met i artiklen ”Didak­tik som deltagelse”.