LEMA projektet blev grundlagt i København af to instanser: Københavns Professionshøjskole og boligforeningen KAB. De har arbejdet med en gruppe yderst udsatte unge mennesker, karakteriseret af at have lidt eller ingen forbindelse til uddannelsesmæssige eller pædagogiske tilbud. De havde kontinuerlige erfaringer med kriminalitet og tilbragte ofte og lang tid i offentlige rum, dvs. unge, som har rig erfaring med at bruge gaden og offentlige rum som alternativer til de eksisterende tilbud og aktiviteter. Aldersspredningen er mellem 16–25 og inkluderer både piger og drenge.
Hovedformålet med LEMA projektet var rettesnor for de gennemførte tiltag i København. Videnskabelig filosofi og de metodologiske rammer, som blev brugt, var forankret i tiltagene af en forskningstradition kaldet Critical Utopian Action Research. Vi arbejdede med en demokratisk og deltagende tilgang til hvad vi kalder Tematiske Workshops, som er inspireret af Future Creating Workshops (da: Fremtidsskabende Workshops). Essensen af dette arbejde er, at reflektere og analysere sammen med de unge mennesker over deres oplevelser i hverdagen med at være ung i København, særligt i deres nærområde — hvad er mulighederne og hvad er barriererne. Efter at have begyndt, kom analysen af alternativer og utopiske ideér om hvordan de vil have dem, når de beslutter sig.
Det primære formål er at implementere det analytiske arbejde og alternative idéer i den eksperimentelle fase. Ved at vende magten om, stræber vi efter nye løsninger, men også løsninger, som passer ind i de unge menneskers liv. I dansk sammenhæng yder velfærdsstaten understøttelse til deres borgere, institutioner, som skaber rum for deres uddannelse, fritid og deres liv. Men alt for ofte anerkender disse marginaliserede unge ikke velfærdssystemerne eller bliver ikke anerkendt af selvsamme. Dette projekt prøver at bringe et nyt perspektiv til denne udfordring.
“Omvendt deltagelse” er et modus for deltagelse og planlægning, hvor vi stræber efter at ændre magtforholdet mellem aktørerne. Ved at ændre magtforholdet, gives mere magt — hvis ikke al magten — til de, der sædvanligvis ikke har magt. I dette projekt er det de marginaliserede unge. Vi vil gå i detaljer med modellen i det kommende afsnit. Her prøver vi i korte træk, at udlægge baggrunden for at denne måde at arbejde med “Omvendt deltagelse”.
Inspirationen kommer fra Kurt Aagaard Nielsens og Birger Steen Nielsens arbejde. De er begge professorer ved Roskilde Universitet, (Nielsen and Nielsen 2007). De har opbygget en filosofi af videnskab og en metodologisk ramme for aktionsforskning, som kaldes Critical Utopian Action Research (CUAR) (Nielsen and Nielsen 2016, Tofteng og Husted 2014). Arbejdet med processer i omvendt deltagelse er et kerneelement i traditionen af CUAR aktionsforskning.
Traditionen begyndte i 1980 og er primært karakteriseret af dens praktiske fortolkninger af kritisk teori, en teoretisk struktur først introduceret af Max Horkheimer og Theodor Adorno i 1940’erne (Horkheimer and Adorno [1944] 2001, Tofteng and Bladt 2019). Den klassiske kritiske teoretiker var optaget af forholdet mellem videnskab, viden og demokrati. Der var særlig vægt på at vi skal producere videnskabelig viden på en kollektiv og demokratisk måde, for at sikre, at selve videnskaben ikke spiller en rolle i skabelsen af en udemokratisk virkelighed.
Deraf er betydningen af teori vendt om: Teori som kritisk tænkning skal udtrykke en forståelse af, hvad der er i lyset af det, der “burde være” (Adorno 1984, 206 her taget fra Nielsen and Nielsen 2006, Tofteng and Bladt 2019).
I tillæg til kritisk teori er traditionen af CUAR inspireret af andre kilder og tænkere:
Al denne inspiration skaber en teoretisk struktur, som bringer en nogenlunde praktisk tilgang til forståelsen af samfundets rolle i social forskning. En forståelse af, ikke kun at påtage sig rollen som en kritisk analytiker af samfundet, som de klassiske kritikere påtog sig, men at spille en aktiv reformistisk rolle. Deltagelse i eksperimenter og udvikling af ny fremtid, selv om der er en risiko for fremmedgørelse af både mennesker og systemer, som kritiske teoretikere advarede os om (Tofteng og Bladt 2019).
LEMA projektet er skabt på baggrund af denne CUAR tradition og skaber ny viden i samarbejde med marginaliserede unge på tværs af Spanien, Sverige og Danmark.
Et vigtigt element af CUAR er Future Creating Workshops (FCW). Det er en metode udviklet af østrigske fremtidsforskere Jungk og Müllert (1984, se også Bladt & Nielsen, 2013; Drewes 2006; Husted & Tofteng, 2007, Bladt og Christensen 2020). Oprindeligt var det for Jungk en metode til skabelse af social aktivisme. Anvendelse af metoden i forskningsøjemed er noget anderledes fra dets oprindelige modus. I strukturen af CUAR projektet bliver den både en metode til skabelse af tiltag og social aktivisme samt en metode til vidensproduktion i en bredere forstand. I en forskningskontekst, udforsker vi systematisk og analyserer hvordan forandringer kan skabes, når der trækkes på folks eget ubehag, ambivalens, og kritik vedrørende det at bo i moderne tid og deres utopiske idéer. I LEMA projektet arbejder vi med de marginaliserede unge mennesker i tematiske workshops, inspireret af FCW. Vi genererer både udkast og modeller til praktisk forandring og eksperimentering, men samtidig nedenunder dette skaber vi viden, som reflekterer social og samfundsmæssig udvikling.
Nu bliver vi mere specifikke og reflekterer over den specifikke model af “Omvendt Deltagelse” (se figuren herunder). Omvendt deltagelse er primært en vejledning til en mere demokratisk planlægningsproces. Ligesom alle planlægningsprocesser, består den af en initierende fase (begyndelsen), en planlægningsfase, og en implementeringsfase eller eksperimentel fase.
I de fleste planlægningsprocesser er det forskeren, læreren eller den givne autoritet, som har ejerskab over alle tre faser. Dette betyder, at den gældende autoritet initierer, planlægger og implementerer et givent projekt, idéer eller foretagende. I moderne processer af involvering af borgere, ser vi eksperimenter som involverer bestemte målgrupper/borgere i de forskellige stadier af processen. I feltet af socialt arbejde er det meget almindeligt, at den gældende autoritet — administrationen eller sagsbehandler for unge — igangsætter og planlægger en given aktivitet og derefter inviterer børn og unge til at deltage i implementeringsfasen. For eksempel er mange fodboldturneringer planlagt af professionelle, hvorefter de unge inviteres til at deltage i turneringen. En anden mulig model kan være, at invitere unge til at foreslå aktiviteter, som derefter bliver planlagt af de professionelle, hvormed de unge bliver inkluderet endnu en gang, når selve aktiviteten (fisketur, klatretur, osv.) bliver realiseret (Bladt 2013).
Det, vi gerne vil introducere, er begrebet “Omvendt Deltagelse”. Vores valg af konceptet “Omvendt Deltagelse” har at gøre med hvem vi allokerer autoritet til (Arnstein 1969).
At være vendt om betyder, at magten distribueres til de, som sædvanligvis ikke har noget at skulle have sagt eller magt over en planlægningsproces.
Vi giver magten til initiativ, planlægning og gennemførsel til denne gruppe.
Ditte Tofteng & Mette Bladt (2020): ‘Upturned Participation’ and Youth Work: Using a Critical Utopian Action Research Approach to Foster Engagement, Educational Action Research, 28:1, 112–127, DOI: 09650792.2019.1699843
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/09650792.2019.1699843
Contact: Ph.D., Associate Professor Ditte Tofteng, Copenhagen University College DITO@kp.dk
