• Español
  • English
  • Svenska
Søg
Close this search box.

PSP – Spanien

Table of contents 
map of Malaga, Spain

LEMA projektet i Málaga (Spanien)

I Mála­ga er LEMA-pro­jek­tet formet af to instanser: Uni­ver­si­da de Mála­ga (UMA) og the Den marokkanske foren­ing for inte­gra­tion af immi­granter (Aso­ciación Mar­ro­quí para la Inte­gración de los Inmigrantes).

Hvad angår Intel­lec­tu­al Out­put 2  ‘Urban Action’-delen af pro­jek­tet, arbe­jd­ede man i  med unge immi­granter mellem 18 og 20 år. Det var unge men­nesker fra Marokko, som migr­erede alene fra deres land da de stadig var under 18. Da de blev reg­istr­eret i Spanien af de rette instanser og fik sta­tus af “Uled­sagede unge”, tog myn­dighed­erne sig af dem. Sys­temet brugte de eksis­terende mekanis­mer for beskyt­telse af børn, som bl.a. sørgede for hus­ly, mad og min­i­male livsvilkår. De fik uddan­nelse og et forsøg på at hjælpe dem til at opbygge et værdigt liv inden for de rette lovlige kanaler. Alt dette skete indtil de fyldte 18.

Prob­lemet opstod da de unge nåede den alder. Al støt­ten blev frataget og de var efter­ladt i en risik­a­bel sit­u­a­tion, som kunne ødelægge alt det foregående arbe­jde. De var efter­ladt sår­bare og udsat­te for mange forskel­lige farlige sit­u­a­tion­er. De var nødt til at over­leve med få ressourcer i et fremmed miljø. For ikke at glemme, at de ikke havde fam­i­lie i nærhe­den, var i et fremmed land, i en anderledes kul­tur, med et sprog­ligt hand­i­cap, uden hjem eller økonomisk ind­komst, osv.

Fra tid til anden havde den marokkanske foren­ing et pro­gram for denne gruppe (EXYI: Ex-Pro­tect­ed Young Immi­grants — da: tidligere beskyt­tede unge immi­granter). De unge, som har delt­aget i LEMA pro­jek­tet i Mála­ga, er en del af EXYI pro­gram­met i den marokkanske foren­ing. Vi arbe­jd­ede særligt med en gruppe på ca. 10 unge, alle af han­køn. Medlem­merne af grup­pen vari­erede under pro­jek­tets for­løb. Mobiliteten af af disse unge men­nesker er en del af deres virke­lighed. Under for­lø­bet var der flere drenge, som for­lod pro­jek­tet for at søge andre mulighed­er, mens andre kom til for at tilslutte sig projektet.

Hov­ed­for­målet med LEMA-pro­jek­tet var rettes­nor for de ini­tia­tiv­er, som blev gen­nem­ført i Mála­ga. Inden­for denne mål­ramme blev der lagt vægt på den socialpæd­a­gogiske ind­sats med de unge. Mere speci­fikt blev en pro­ces af socio-uddan­nende følgeskab formet omkring en ana­lytisk han­dling, som havde til inten­tion at styrke og inklud­ere. I det føl­gende afs­nit vil de socialpæd­a­gogiske fun­da­menter for denne pro­ces blive fork­laret. De vigtig­ste tilt­ag, som blev gen­nem­ført for at virke­lig­gøre processen, vil blive beskrevet. I sin essens bestod opgaven i at analy­sere, i samar­be­jde med de unge, deres livs­fortællinger, med fokus på mod­stand­skraft. Mod­stand­skraft forstås her ud fra et miljømæs­sigt per­spek­tiv (ikke kun indi­vid­u­al­is­tisk), tværgående og langs­gående (som et resul­tat af sam­men­lø­bet af tal­rige og vari­erende fak­tor­er igen­nem en livstid).

Multi-tilgang modellen: Miljømæssig-Humanistisk, Frigørende-Kritisk, og Inklusiv

De socialpæd­a­gogiske fun­da­menter, som dan­ner grund­lag for de socialpæd­a­gogiske til­gange til arbe­jdet med de unge men­nesker i Mála­ga, er beskrevet neden­for. Da disse fun­da­menter bliv­er gjort eksplicitte, vil de bærende dynamikker, som mulig­gjorde arbe­jdet med disse unge, blive beskrevet.

Den anvendte inter­ven­tion­s­mod­el er et resul­tat af kom­bi­na­tio­nen af forskel­lige per­spek­tiv­er. Per­spek­tiv­er, som de forskel­lige medlem­mer af LEMA i Mála­ga, har anvendt i andre pro­jek­ter (indi­vidu­elt og sam­men og fra sup­plerende til­gange) involv­erende børn unge i risiko­zo­nen (dvs. en befolkn­ings­gruppe med lig­nende karak­ter­is­ti­ka), med gode resul­tater til følge. Disse per­spek­tiv­er er blevet defineret ved at analy­sere disse erfaringer. Der­for er dette skriv kogt ned, fun­da­men­talt baseret på kernei­déerne af de ref­er­encer, som find­es til slut i denne tekst. Der er tale om udgivelser pro­duc­eret af medlem­merne af LEMA hold­et i Mála­ga. LEMA pro­jek­tet har givet mulighed for, at kom­binere de stærke punk­ter fra disse per­spek­tiv­er og til at forbedre de aspek­ter, hvor det er nød­vendigt. Dette for at gøre et kval­i­ta­tivt spring i kon­struk­tio­nen af en mere kom­plet og holis­tisk mod­el, som kom­biner­er disse sup­plerende til­gange og giv­er mulighed for en mere vidtrækkende socialpæd­a­gogisk til­gang. I kraft af dette er en mul­ti-til­gang mod­el blevet dan­net ved at kom­binere føl­gende per­spek­tiv­er: miljømæs­sig-human­is­tisk, frigørende-kri­tisk og inklusiv.

young people hiking in mountains
Van­dretur i naturområde
Young people in a museum
Muse­ums­besøg.
Udtrykke­ligt ønske fra en ung mand, der aldrig havde besøgt et museum.

Den miljømæssig-humanistiske tilgang

Den første til­gang er den miljømæs­sig-human­is­tiske. Ska­belsen af et fyldest­gørende miljø, for at udføre det socialpæd­a­gogiske arbe­jde, var fun­da­men­talt for pro­jek­tet. Isce­nesæt­telsen af et sådant miljø krævede forbindelse mellem forskel­lige ele­menter. Ét af de primære værende forhold­ene og bån­dene mellem de forskel­lige medlem­mer af øvelsen (unge, friv­il­lige, under­vis­ere og forskere). Med dette in mente, var det tiltænkt, at arbe­jdet med børnene skulle præges med et rekreativt for­mål. Alle ses­sion­erne måtte beg­y­n­de med eller artikuleres, generelt set, gen­nem sociale, leg­ende, sport­slige, kul­turelle eller lig­nende aktiviteter. Disse aktiviteter, som blev aftalt med de unge eller speci­fikt øns­ket af dem, var inter­es­sante og motiv­erende for dem. Aktiviteterne sørgede for at skabe et miljø, der bidrog til at sam­men­flette bånd mellem delt­agerne. Bånd, der på trods af usyn­lighed, forsøgte man at smede med de mest solide råma­te­ri­aler: tillid, som sam­men med tilknyt­ning, var også gener­eret gen­nem de forskel­lige udførte dynamikker, tilstræbte at udvikle forbindelser mellem pro­jek­tets forskel­lige medlem­mer (Bowl­by, 19761). Der­af var aktiviteten ikke alene anset for vigtig, men, vigtigst af alt, øje­b­likke af inter­ak­tion omkring det.
young people playing football
odbold­turner­ing mellem alle pro­jek­tets deltagere.
young people sitting on the ground
Fælles mor­gen­mad efter fodboldturneringen

Disse bånd var enkelt­stående til­fælde, men lidt efter lidt blev de stærkere og et net af rela­tion­er blev vævet omkring pro­jek­tet, som, ud over at repræsen­tere en ny social omgangskreds for de unge, brød frem som et støt­tenetværk for dem. Nogle sam­men­lignede det med en familie

“Jeg har det godt [med pro­jek­tet] for­di vi nu er som en fam­i­lie, alle har fået en ekstra fam­i­lie.“
Fokus­gruppe af unge fra den marokkanske foren­ing.

Essensen af sådant et miljø var human­is­tisk. Hov­ed­præmis­serne, som gen­nem­syrede det var: beskyt­telse, rime­lighed, respekt, lighed, dia­log og fri­hed. Deru­dover blev et arbe­jdssys­tem baseret på per­son­lig opmærk­somhed udar­be­jdet. Som udgangspunkt blev hver af de unge bedt om teg­ne en “Life Line”. Der blev taget hen­syn til, at det var en fremmed opgave for dem og at nogles abstrak­tion­sniveau var begrænset. Et sys­tem af parar­be­jde blev artikuleret. Hver af de unge men­nesker fra den marokkanske foren­ing ville få følgeskab af en friv­il­lig, en under­vis­er eller en forsker. De friv­il­lige var uni­ver­sitetsstud­erende, under­vis­erne var ansat af den marokkanske foren­ing og forskerne kom fra Uni­ver­sitetet i Mála­ga. De var til stede ved alle ses­sion­er, del­tog i rekreative aktiviteter ved dagens beg­y­n­delse og arbe­jd­ede derefter alene med det unge men­neske, som de blev par­ret med. Dette tillod en mere human og indi­vid­u­alis­eret behan­dling blandt medlem­merne af hvert par. De lærte hinan­den at kende på en mere per­son­lig og intim måde og mere sta­bile bånd blev dannet.

A few young people in a classroom
Work­ing in pairs. Sec­ond part of a work­ing day.
Two men making v-sign. Blurred
Work­ing pair 1 — youth and volunteer
Man and woman making v-sign
Work­ing pair 2 — youth and volunteer

Frigørende-kritisk tilgang

Den anden til­gang, som vi har arbe­jdet med, har været den frigørende-kri­tiske. Denne til­gang blev artikuleret gen­nem den inter­venerende mod­el kaldet: socialpæd­a­gogisk akkom­pag­ne­ment, som er baseret på gåture med den anden per­son, for at yde støtte og vejled­ning i for­lø­bet af gåturen. For­målet med denne mod­el er, at bidrage til udviklin­gen af selvstændi­ge men­nesker med tilstrække­lige værk­tø­jer til at udvikles autonomt i deres miljø.

I sit­u­a­tio­nen hos LEMA Mála­ga, gik vi ture med de unge fra den marokkanske foren­ing i ses­sion­er, der blev afholdt ugentligt i pro­jek­tets regi. Selv om vi også var ved deres side, når de mødte andre af livets omskif­telser (indi­vidu­elle og til­fældige), som var anset som nød­vendi­ge. Som for eksem­pel, at overkomme bar­ri­er­er eller sim­pelthen at tilbringe tid med dem. I dette til­fælde var følgesk­a­bet designet til at fuld­føre de givne opgaver, men fremmest af alt at støtte dem, da målet var at de skulle opnå selvtil­lid og de nød­vendi­ge værk­tø­jer for at kunne fly­ve på egen hånd.

“Jeg kan godt lide dette pro­jekt, for­di vi for eksem­pel i week­enden går ud og drikker kaffe og ser fod­bold, og vi føler os ikke alene hjemme. Vi har for eksem­pel ikke de dage, hvor din tålmodighed slip­per op, og du har det dårligt. For at det ikke skal ske, takket være pro­jek­tet skal vi spille, have det sjovt, se fod­bold, drikke en kop kaffe”

Fokus­gruppe af unge fra den marokkanske forening.

Hvad angår opgaven med at udfærdi­ge analyser baseret på de unges “Livs­lin­jer”, blev de guidet i deres besvarelser, med tilbud om vejled­ning og råd. Sam­tidig blev de adspurgt om tvivl og spørgsmål, som fik dem til at reflek­tere over sagen. Det per­son­alis­erede arbe­jde, som blev udført med hver af de unge, kul­minerede i en kollek­tiv fokus­gruppe, hvor de diskuterede sam­men, på en for­nuftig måde, de vigtig­ste aspek­ter, som havde opstået indi­vidu­elt. Alt dette blev gjort, for at få dem til at reflek­tere over deres egen virke­lighed. Der­for havde følgesk­a­bet også en uddan­nende karak­ter, da det søgte at udvikle argu­menter, som kunne hjælpe dem til at forstå, på en mere udførlig måde, kom­plek­siteten af sit­u­a­tio­nen, som de befandt sig i, for at få glimt af løs­ningsme­toder og for at udforske flek­si­ble strate­gi­er. Alt dette blev udviklet fra et kri­tisk per­spek­tiv, som havde til mål lige mulighed­er og social ret­færdighed. (Freire, 19762; Giroux, 19833), efter­som den på den ene side søgte at mod­virke de udfor­dringer, som de blev mødt med, og på den anden side, at trans­formere struk­tur­er og mekanis­mer, som forhin­drede deres udvikling (frem­gang for medlem­merne af denne gruppe).

Focus group of young migrants
Fokus­gruppe af unge immigranter
Young people making v-sign in front of mountain view
Unge og frivillige

Fokus på diversitet og inklusion

Den tred­je til­gang, fokus på diver­sitet og inklu­sion, var udviklet par­al­lelt som en kon­sekvens af alt det førnævnte. Til­gan­gen går ud på, at kri­tisk myn­dig­gørelse af medlem­mer af en udsat minoritets­gruppe, gen­nem det human­is­tiske miljø, også sigter at bidrage til deres fulde udvikling. Med andre ord, ud fra oven­nævnte per­spek­tiv­er, han­dlede det også om, at lægge fun­da­mentet til, at disse men­nesker kunne udvikle sig i alle dimen­sion­er og alle livets områder.

Det blev taget i betragt­ning, at to af de tre basale men­neske­lige behov
(Maslow, 19754), fys­i­olo­gi og beskyt­telse, var min­i­malt dækket af pro­gram­met med opmærk­somhed på EXYI af den marokkanske foren­ing. Fra et inklud­erende per­spek­tiv blev en mekanisme artikuleret, for at bidrage til udviklin­gen af den tred­je: tilknyt­ning — tilhørs­forhold (som er den, der fulden­der det basale over­levelses­niveau). For at fuldende det førnævnte andet behov, ska­belse af mere sikre omgivelser for de unge men­nesker.
Involverin­gen af de friv­il­lige i pro­jek­tet (en gruppe unge uni­ver­sitetsstud­erende på samme alder som de unge fra den marokkanske foren­ing) gjorde det muligt at generere dette miljø og at udbrede sys­temet af sociale rela­tion­er blandt de sid­st­nævnte. Det gav dem mulighed for, at relatere til men­nesker uden for den marokkanske foren­ing (ind­fødte i Mála­ga) i tillids­fulde omgivelser. Dette var behageligt for dem, mulig­gjorde ska­belsen af rød­der og fik dem til at se, at de var i færd med at udleve deres migrant­drømme, hvilket gav dem styrke til stadigt at bevæge sig fremad.

“For mig er det vigtigt, for­di der ikke er mange men­nesker, som tilby­der at være omkring os. Som vi sagde før, har vi brug for at blive sto­let på. Der er mange men­nesker, som er spaniere og som ikke stol­er på os, men disse men­nesker gør”

Fokus­gruppe af unge fra den marokkanske foren­ing.

Ved at kom­binere disse tre til­gange, blev en mere omfat­tende og vidtrækkende inter­vener­ingsmod­el skabt, som i Mála­ga bidrog pos­i­tivt til udviklin­gen af unge men­nesker, som del­tog i pro­jek­tet. Selv om de forskel­lige til­gange var sup­plerende, arbe­jd­ede vi på, at tilpasse dem på en fyldest­gørende måde, hvilket gjorde ska­belsen af mul­ti-til­gangs mod­ellen: per­son­alis­eret, holis­tisk, koordineret, omfat­tende og sat i netværk. Dette tog hen­syn til virke­lighe­den for hver enkelt ungt men­neske, fra prak­tisk talt alle aspek­ter. Det ville ikke have været muligt, at gøre frem­skridt på samme måde, hvis de forskel­lige dimen­sion­er af hver case havde været håndteret på en gener­isk og adskilt måde.

Referencer

Herun­der find­es nogle af kilderne udgivet af LEMA medlem­merne i Spanien, som støt­ter ovenstående:

Ruiz-Román, C. y Her­rera-Pas­tor, D. (2020). La inves­ti­gación de la Resilien­cia y el Acom­pañamien­to Socioe­d­uca­ti­vo: situación, lim­ita­ciones y posi­bil­i­dades des­de la mira­da de la desven­ta­ja social [Research­ing on resilience and socio-edu­ca­tion­al accom­pa­ni­ment: Sit­u­a­tion, lim­its and pos­si­bil­i­ties from social dis­ad­van­tage]. En E.S. Vila Meri­no e I. Grana Gil (coords.). Inves­ti­gación educa­ti­va y cam­bio social (211–226). Barcelona: Octaedro.

Her­rera, D., Juárez, J. y Ruíz-Román, C. (2020). Col­lab­o­ra­tive lead­er­ship to sub­vert mar­gin­al­i­sa­tion. The work­ings of a socio-edu­ca­tion­al net­work in Los Asper­ones, Spain. School Lead­er­ship & Man­age­ment, Vol. 40, 2–3, 203–220. DOI: https://doi.org/10.1080/13632434.2019.1699525

Ruiz-Román, C., Juárez, J. y Moli­na, L. (2020). Fac­ing adver­si­ty togeth­er by look­ing beyond abil­i­ty: an approach to resilience among at-risk chil­dren and youth. Euro­pean Jour­nal of Social Work, 23(2), 315–326. DOI: https://doi.org/10.1080/13691457.2019.1570084

Her­rera-Pas­tor, D., Padil­la-Car­mona, M.T., & González-Mon­teagu­do, J. (2020). Acom­pañamien­to sociope­dagógi­co, holis­mo y lon­gi­tu­di­nal­i­dad: Claves de una bue­na prác­ti­ca con un menor infrac­tor [Socio-ped­a­gog­i­cal accom­pa­ni­ment, holism and lon­gi­tu­di­nal­i­ty: Keys from a good prac­tice with a young offend­er], Vol. 22 (1), 62–74. Revista Fuentes. DOI: https://doi.org/10.12795/revistafuentes.2020.v22.i1.05.

Del­ga­do, P., Berne­do, I., Car­val­ho, J., Salas, M. y Gar­cía-Marín, M. A. (2019). Fos­ter Car­ers’ Per­spec­tives about Con­tact in Por­tu­gal and Spain. Inter­na­tion­al Jour­nal of Social Sci­ence Stud­ies 7(6), 145–153. DOI: https://doi.org/10.11114/ijsss.v7i6.4502

Ruiz-Román, C., Moli­na, L. y Alcaide, R. (2019). We have a com­mon goal: Sup­port Net­works for the edu­ca­tion­al and social devel­op­ment of Chil­dren in Dis­ad­van­taged Areas. British Jour­nal of Social Work. 49 (6), 1658–1676. DOI: https://doi.org/10.1093/bjsw/bcz063

Her­rera Pas­tor, D., Sol­er Gar­cía, C. y Man­cila, I. (2019). Inter­cul­tur­al­i­dad Críti­ca, Teoría Soci­ol­ingüís­ti­ca e igual­dad de opor­tu­nidades. La extra­or­di­nar­ia his­to­ria de un menor infrac­tor [Crit­i­cal Inter­cul­tur­al­i­ty, Soci­olin­guis­tic The­o­ry and Equi­ty. The extra­or­di­nary sto­ry of a juve­nile offend­er]. Revista Ten­den­cias Pedagóg­i­cas, 33, 69–82. DOI: https://doi.org/10.15366/tp2019.33.006

Fuentes, M. J., Berne­do, I., Salas, M. D. y Gar­cía-Martín, M. Á. (2019). What do fos­ter fam­i­lies and social work­ers think about children’s con­tact with birth par­ents? A focus group analy­sis. Inter­na­tion­al Social Work 62(5), 1416–1430. DOI: https://doi.org/10.1177/0020872818775475

Ruiz-Román, C. y Rascón, M.T. (2017) Between two shores: A mul­ti­ple case study on the cri­sis of val­ues and edu­ca­tion­al prac­tices in Moroc­can immi­grant fam­i­lies in Andalu­sia, Spain. Children’s Geo­gra­phies, 15 (2), 177 – 192. DOI: https://doi.org/10.1080/14733285.2016.1214683

Her­rera-Pas­tor, D. y De Oña-Cots, J.M. (2017). Per­son­alizar la inter­ven­ción educa­ti­va con menores en situación de ries­go es fun­da­men­tal para su desar­rol­lo, la igual­dad de opor­tu­nidades y la jus­ti­cia social [Per­son­al­iz­ing edu­ca­tion­al inter­ven­tion pro­vides equal­i­ty of oppor­tu­ni­ties to under eigh­teen at risk]. Revista Inter­na­cional de Edu­cación para la Jus­ti­cia Social, vol 6, nº 2, 149–165. https://doi.org/10.15366/riejs2017.6.2.009

Ruiz Román, C.; Calderón Almen­dros, I. y Juárez, J. (2017). La resilien­cia como for­ma de resi­s­tir a la exclusión social: un análi­sis com­para­do de casos [Resilience as a way of resist­ing social exclu­sion: a com­par­a­tive analy­sis of case stud­ies]. Ped­a­gogía Social. Revista Interuni­ver­si­taria, 29, 129 – 141. DOI: 10. SE7179/PSRI_2017.29.09

Her­rera Pas­tor, D. y De Oña Cots, J.M. (2016). La impor­tan­cia del ambi­ente de apren­diza­je. Ped­a­gogía ecológ­i­ca en un cen­tro de menores [The rel­e­vance of the learn­ing envi­ron­ment. Eco­log­i­cal edu­ca­tion in a deten­tion cen­tre]. Revista Fuentes, 18 (1), 77–90. DOI: http://dx.doi.org/10.12795/revistafuentes.2016.18.1.05

Berne­do, I. M., Ruiz, C., Lino, R. y Juarez, J. (2019). Situación
educa­ti­va y soci­o­lab­o­ral de famil­ias en exclusión social en Mála­ga. En J. A. Marín-Marín, G. Gómez-Gar­cía, M. R. Nava­jas-Pare­jo, y M. N.
Cam­pos-Soto (Eds.), Inclusión, Tec­nología y Sociedad: inves­ti­gación e
inno­vación en edu­cación (pp. 1328–1341). Edi­to­r­i­al Dykin­son, S.L. (ISBN:
978–84-1324–491‑4).

Gar­cía-Martín, M. A., Fuentes, M. J., Berne­do, I. M., y Salas, M. D.
(2019). The views of birth fam­i­lies regard­ing access vis­its in fos­ter care. Jour­nal of Social Work, 19(2), 173–191. doi: 10.1177/1468017318757399

Footnotes

  1. Bowl­by, J. (1976). El vín­cu­lo afec­ti­vo [The emo­tion­al bond]. Buenos Aires: Paidós. 
  2. Freire, P. (1976). Ped­a­gogía del oprim­i­do [Ped­a­gogy of the oppressed]. Madrid: Siglo XXI de España editores.
  3. Giroux, H. (1983). The­o­ry and resis­tance in edu­ca­tion: a ped­a­gogy for the oppo­si­tion. Lon­don: Lon­don Heine­mann Edu­ca­tion­al Books.
  4. Maslow, A. (1975). Moti­vación y per­son­al­i­dad [Moti­va­tion and per­son­al­i­ty]. Barcelona: Sagitario.