Den svenske del af LEMA-projektet er baseret på et samarbejde mellem Malmø Universitet og Malmø by. Projektet har involveret en gruppe unge mænd i alderen 18–20 år, som bor i et socioøkonomisk udsatte kvarter i byen.
Målene for LEMA-projektet har været styrende for arbejdet i Malmø, som har taget udgangspunkt i Fremtidsværksted-metoden. Metoden har til formål at tilbyde et demokratisk forum for diskussioner knyttet til et tema eller emne, som deltagerne ønsker at ændre eller udvikle. I Malmø diskuterede de deltagende unge deres liv ud fra temaet
“Hvad skal jeg/vi gøre for at give unge i boligområdet et godt liv i dag og i fremtiden?”
To ledere guidede de unge gennem de faser, som metoden bygger på. I den første, kritikfasen, blev problemer og udfordringer relateret til temaet opgjort, og i den anden, visionsfasen, alternativer og visioner ud fra, hvordan det kunne være, hvis der ikke var begrænsninger. Efter disse faser gik arbejdet over i en konkretiseringsfase, hvor deltagerne drøftede konkrete løsninger og tiltag. Denne fase er vigtig, fordi hovedformålet med Fremtidsværkstedet er at arbejde for forandring og udvikling. Her brugte deltagerne derfor ideerne fra de tidligere faser til at blive enige om en handlingsplan.
Fremtidsværkstedet er en metode udviklet af Robert Jungk og Norbert Müllert (1984), som har til formål at skabe et demokratisk rum, hvor mennesker kan mødes ud fra egne præmisser og forudsætninger for sammen at påvirke deres omgivelser og deres eget liv. Metoden, som i dag bruges i forskellige lande, herunder Sverige og Danmark, tilbyder således et rum, hvor deltagere med forskellige interesser, erfaringer og værdier mødes for at diskutere og planlægge forandringer.
Det ideologiske grundlag for udviklings- og forandringsarbejde, som Framtidsverkstad bygger på, kan ifølge Denvall og Salonen (2000) opdeles i seks dimensioner:
Fremtidsværkstedet tilbyder først og fremmest en arena for at fremme handling og forandring, baseret på en struktureret proces, der kombinerer rationel og logisk analyse med kreativitet (Denvall och Salonen 2000:30). Anvendelse af metoden i en forskningssammenhæng er noget anderledes end denne tilgang. Men hvad angår metoden “Omvendt deltagelse”, giver Fremtidsværkstedet mulighed for, at aktionsforskere systematisk kan undersøge og analysere, hvordan forandringer kan skabes, når man trækker på deltagernes egen kritik, visioner og løsninger. På den måde kan der skabes viden om social og samfundsmæssig udvikling.
Buhl, Jette; Gitte Nilesen & Ingrid Therkelsen (1989). Fremtidsverkstad – en udfordring til det sociale arbejde. Nordiskt Sosialt Arbeide 3/1989, 16–22.
Denvall, Verner & Tapio Salonen (2000). Att bryta vanans makt – Framtidsverkstäder och det nya Sverige. Lund: Studentlitteratur
Nielsen, B. S., (TRANS.) (1984). Robert Jungk & Norbert Müllert: Håndbog i fremtidsværksteder. (1. ed.) Politisk revy.
Contact: Ph.D., Associate Professor Ditte Tofteng, Copenhagen University College DITO@kp.dk
