Livslinjen er en teknik, der kan bruges til at analysere menneskers livshistorie.
I dette forskningsprojekt er ’livslinjen’ blevet brugt til at analysere migrationsbanen for de unge, vi har arbejdet med i Spanien.
Biografisk metodologi er ikke blot et middel til at forstå virkeligheden for udsatte mennesker og grupper, men har flere merværdier, der gør det til en velegnet studiestrategi med et enormt potentiale set ud fra et socio-pædagogisk synspunkt.
Livslinjen er en meget enkel teknik styret af tidslogik (kronologi), der gør det muligt grafisk at visualisere de vigtigste milepæle i et menneskes liv. Nedenfor er et billede af en af de livliner, der blev lavet i LEMA-projektet.
Som det kan ses, begyndte denne ‘livsline’ at blive uddybet på en rudimentær måde baseret på møder med den pågældende unge, hvor han blev bedt om at foretage en livsrejse fra sin begyndelse til tidspunktet for interviewet, der fremhævede de mest betydningsfulde øjeblikke i henhold til undersøgelsens fokus.
Da dette indledende arbejde var afsluttet, blev livslinjen tegnet ved hjælp af computerprogrammer, der gjorde det muligt at afklare og præsentere informationen på en mere hensigtsmæssig måde. For eksempel er det øverst til højre det første slide af en ‘livslinje’, der er udarbejdet ved hjælp af Prezi-programmet.
For en mere udtømmende forklaring af den biografiske metodologi, der indrammer ‘livslinje’ som en teknik til undersøgelse og socio-pædagogisk intervention, anbefaler vi nedenstående kilder udarbejdet af medlemmer af LEMA-projektet.
Herrera-Pastor, D. & Frost, N. (2021). Basic epistemology of biographical research: a review based on the extraordinary life history of a young offender. Revista Latinoamericana de Metodología de las Ciencias Sociales (Relmecs) 11(1), e086. https://doi.org/10.24215/18537863e086
Herrera-Pastor, D., Mancila, I. y Kushner, S. (2017). A cross-narrative analysis in biographical inquiry. A research note. The New Educational Review, 48, n. 2, 285–296. DOI: 10.15804/tner.2017.48.2.23
Herrera-Pastor, D. y De Oña-Cots, J.M. (2021). Investigación biográfica: método de aprendizaje extraordinario. Dos casos de empoderamiento y resiliencia [Biographical research: an extraordinary learning method. Two cases of empowerment and resilience]. En M.T. Castilla (coord.). Metodologías emergentes en educación superior (en prensa). Barcelona: Octaedro.
Mancila, I., Soler, C. y Herrera-Pastor, D. (2020). Relatos docentes: experiencias y reflexiones sobre la inclusión en Educación Superior [Teachers’ stories: experiences and reflections on inclusion in higher education]. En C. Monge-López y P. Gómez-Hernández (ed.). Claves para la Inclusión en Educación Superior (297–333). Madrid: Síntesis.
Herrera Pastor, D., Páez Robles, C., Páez Robles, D., Porras Martínez, M., Ríos López, F., Sánchez Fuentes, A. y Vázquez Franco, Á. (2016). Sin rastro de educación inclusiva en la biografía escolar de Raúl [With no trace of inclusive education in Raul’s school biography. Story and vignettes produced by a group of students]. Revista Interuniversitaria de Formación de Profesorado 87 (30.3), 137–155.
Rivas Flores, J.I. y Herrera Pastor, D. (coords.) (2009). Voz y educación. La narrativa como enfoque de interpretación de la realidad [Voice and education. Narrative as an approach to interpreting reality]. Barcelona, Octaedro.
Herrera Pastor, D. (2009). Memorias de la escuela. Revisión del formato autobiográfico [School memoirs. Review of the autobiographical format]. En J.I. Rivas Flores y D. Herrera Pastor (coords.). Voz y educación. La narrativa como enfoque de interpretación de la realidad (37–54). Barcelona: Octaedro.
González Monteagudo, J., Herrera Pastor, D. y Padilla Carmona, M.T. (2019). Abordagens biográfico-narrativas com estudantes universitários não-tradicionais [Biographical-narrative approaches with non-traditional university students]. En A.C. Pestana Fragoso y S.C. Andrade Teodosio (editors). Dos “Novos Públicos” do Ensino Superior aos estudantes “não-tradicionais” no Ensino Superior (59–77). Coimbra (Portugal): CINEP.
Contact: Ph.D., Associate Professor Ditte Tofteng, Copenhagen University College DITO@kp.dk
